DOGMER FOR MÅLTIDET I BØRNEHUSET GAIA At børnene alt efter alder bliver opmuntret af de voksne til at hente ting fra rullebordet - og til at hjælpe med at dele ud ved bordet. At maden bliver sat på bordet i diverse serveringsskåle At børnene har så vidt muligt frihed til at vælge, hvor de vil sidde At de voksne roligt sætter sig, så snart maden (gerne før) er på bordet At de voksne bliver siddende på deres pladser under måltidet, samt at de voksne sidder, hvor de kan ses af børnene, og selv overskue børnegruppen At de voksne undgår at snakke hen over hovedet på børnene (især voksen-snak) At de voksne undlader unødvendig indblanding (børnene må gerne blive ”be-skidte”) og afholder sig fra verbal styring (såsom: spis pænt) At de voksne støtter fysisk og mentalt (opmuntre verbalt),når et barn er ved at lære sig at hælde eller øse op At de voksne automatisk tilbyder mad eller hjælp, og afventer at børnene siger eller giver udtryk for med kropssprog, hvad de vil have. At de voksne respekterer børnenes løsninger (ikke noget med: ”Du skal have kartofler osv.) At børnene frit kan forlade bordet, når de er færdige med at spise.